Skip Global Navigation to Main Content
  •  
Skip Breadcrumb Navigation
4. - 6. klasse

Bliv klog på USA og bedre til engelsk

Når eleverne kommer i 4. klasse har de allerede kendskab til en del engelsk, og mange har allerede viden og ideer om USA. Meget af den viden er baseret på computerspil, film og TV. Vi vil gerne supplere den viden med med oplysninger om USA, der normalt ikke kommer frem på film.

På siderne for elever i 4. - 6. klasse vil eleverne kunne finde små oversættelsesopgaver, der handler om USA. Der vil også være billeder og maleark med motiver fra USA. Generelt vil siderne indeholde mange af de samme emner som sektionen for elever i 0. - 3. klasse indeholder, dog i en lidt mere dybdegående variant. De fleste tekster findes på et enkelt engelsk og på dansk. For de meget ambitiøse elever vil der være mulighed for at linke videre til originaltekster eller sværere tekster på engelsk.

Det er tanken at materialet skal kunne bruges i en række fag, som elementer i eksisterende undervisningsforløb eller hele undervisningsforløb i sig selv. Teksterne vil berøre en række fag som historie, geografi, billedkunst, musik og selvfølgelig engelsk, og de lægger op til at blive brugt tværfagligt.

Ligesom på sitets andre niveauer opfordres eleverne til at indsende små historier fra deres oplevelser i USA. Det kan f.eks. være, hvis en elev har været på ferie i USA eller måske boet en årrække i USA.

Ud over materialet på vores hjemmeside, vil vi over tid linke til en lang række hjemmesider, der beskæftiger sig med USA på den ene eller den anden måde. Det kan enten være hjemmesider der formidler noget interessant viden om USA eller hjemmesider, der repræsenterer bestemte dele af det amerikanske samfund.

English Teaching Forum

  • English Teaching Forum

    ETF er et blad som State Department udgiver fire gange om året, som fokuserer på undervisning i engelsk som andetsprog.

American English Teaching Website

  • Thread

Film om ambassaden

  • Teddy og EMU ser ambassaden. (State Dept.)
    Teddy og EMU ser ambassaden


    Vi har lavet nogle film om ambassaden. Teddy og Emu møder de forskellige afdelinger og lærer lidt om, hvad en ambassade er.

    Her kan du se vores første film, hvor Teddy og EMU besøger de forskellige afdelinger på ambassaden. De kommer ind på ambassadden, besøger konsulatet, handelsafdelingen, presse- og kulturafdelingen og til sidst ambassadørens kontor. Du skal lytte godt efter, når Teddy taler. Han er jo fra USA og har kun lige lært dansk.