Skip Global Navigation to Main Content
  •  
Skip Breadcrumb Navigation
Ungdomsuddannelser

Ud i den store verden med viden og holdninger

Materialet til elever på ungdomsuddannelser fortsætter i samme spor som i materialet til de sidste år i folkeskolen. Det er vores mål at give eleverne mulighed for at danne deres holdninger om USA på et så vidensbaseret og faktuelt grundlag som muligt. I denne del af sitet gennemgås USA's historie, politik og kultur ret grundigt, og der er en lang række links til videre læsning.

Via tekster, videoer og links til andre hjemmesider har eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med stort set alle begivenheder og emner i USA' historie. Alle teksterne er forsynet med spørgsmål og oplæg til videre diskussion.

Spørgsmålene er både tekstnære spørgsmål, som kontrollerer, om eleven har læst og forstået en given tekst, men vi har gjort meget ud af at lave oplæg til diskussion, som forhåbentligt provokerer lidt og danner grundlag for diskussioner om, hvordan verden omkring os ser ud og hvordan eleverne mener, den bør se ud. Oplæggene rækker tit langt udover den enkelte tekst men er altid med udgangspunkt i teksten, filmen eller billederne.

Vi har lavet spørgsmål der tilgodeser elever på alle niveauer, lige fra helt basal tekstforståelse til de allermest ambitiøse elever, der gerne diskuterer store emner på et højt abstraktionsplan. Nogle spørgsmål og oplæg til diskussion kan bruges som oplæg til skriflige opgaver i samfundsfag eller engelsk.

Ligesom på sitets andre niveauer opfordres eleverne til at indsende små historier fra deres oplevelser i USA. Det, vi især gerne vil høre om blandt elever på gymnasiale uddannelser, er indlæg om studieophold i USA. Hvis I som undervisere kender til elever, der har været et år i USA, må I meget gerne opfordre dem til at skrive et indlæg om deres ophold.

Ud over materiale på vores hjemmeside, vil vi over tid linke til en lang række hjemmesider, der beskæftiger sig med USA på den ene eller den anden måde. Det kan enten være hjemmesider, der formidler noget interessant viden om USA eller hjemmsider, der repræsenterer bestemte dele af det amerikanske samfund.

English Teaching Forum

  • English Teaching Forum

    ETF er et blad som State Department udgiver fire gange om året, som fokuserer på undervisning i engelsk som andetsprog.

American English Teaching Website

  • Thread

Værktøjer

  • Screenshot fra hjemmesiden
    Er du interesseret i udenrigspolitisk og diplomatisk historie?

    Så skal du helt klart besøge State Departments "Office of the Historian" på nettet. Siden har utroligt meget materiale om USA's udenrigspolitiske aktiviteter siden 1776. Der er noget til alle niveauer, fra det hurtige overblik til meget detaljerede beretninger. Klik på overskriften og gå på opdagelse!

Spændende hjemmesider på engelsk