Chefen på en ambassade er ambassadøren. Ambassadøren på en amerikansk ambassade er præsidentens repræsentant. Fordi præsidenten ikke kan være flere steder på en gang har han brug for repræsentanter. Præsidenten lige nu hedder Barack Obama, og ambassadøren i Danmark hedder Laurie S. Fulton.

Det er ret sjovt at være ambassadør, men det er også et hårdt arbejde. Ambassadøren går til mange fester og andre begivenheder.

Det er ambassadørens arbejde at sørge for at videregive sit lands synspunkter til værtslandets regering. Danmark og USA er tætte allierede, så de to lande er enige om de fleste ting. Sådan er det ikke alle steder. Derfor kan det nogle steder være ret hårdt at være ambassadør.

Selvom den nuværende ambassadør er amerikaner, er hun faktisk og lidt dansk. Laurie S. Fultons bedstefar flyttede nemlig fra Danmark til USA som dreng.

Konsulatet er nok den mest kendte afdeling på ambassaden. Det er den afdeling man besøger, hvis man skal til USA for arbejde eller gå i skole. På konsulatet kan man få det, der hedder et visum. Et visum giver dig lov til for eksempel at arbejde eller gå i skole i USA. Chefen for konsulatet bliver kaldt Konsulen.

Konsulatet laver over 10.000 visummer om året. Mange af dem er til unge mennesker, der vil gå i skole i USA. Hvis du vil gå i skole i USA om nogle år, skal du også besøge konsulatet.

Konsulater hjælper også folk fra det land, det repræsenterer. Det vil sige, at det amerikanske konsulat hjælper amerikanere. Det kan være amerikanere, der har mistet deres pas, mens de er på ferie i Danmark eller amerikanere, der gerne vil flytte til Danmark for at bo. Hvis en amerikaner laver noget ulovligt i Danmark, kan konsulatet også hjælpe. Det er dog ikke sådan at konsulatet "redder" amerikanere, hvis man har lavet ballade i Danmark. Man kan heller ikke "komme hjem på konsulatets regning".

Det politiske kontor arbejder med den danske regering. Hvis Danmark og USA skal lave en aftale om et eller andet er det det politiske kontor, der laver den. For eksempel har Danmark og USA lige lavet en aftale forskning. Det betyder, at det nu er nemmere for danske og amerikanske forskere at arbejde sammen.

Det politiske kontor står også for den daglige udveksling af beskeder mellem ambassaden og det danske Udenrigsministerium.

Desuden står det politiske kontor for at fortælle den amerikanske regering, hvad der foregår i Danmark. Når der er valg i Danmark er det det politiske kontor, der fortæller embedsmændene i USA, hvem der vandt valget.

På mange ambassader er der også nogle soldater. De går ikke rundt i uniform eller med våben. De er der for at skabe gode kontakter mellem de to landes forsvar. For eksempel arbejder Danmarks forsvar meget sammen med USA's forsvar. Det gør de, fordi de arbejder mange af de samme steder. Begge lande arbejder blandt andet i Irak og Afghanistan.

Danmark og USA er sammen med 26 andre lande allierede i NATO. Det betyder, at USA og Danmark har rigtigt meget samarbejde inden for forsvaret. De to lande bruger også meget af det samme udstyr. Det danske forsvars luftvåben bruger F16-jagerfly, der bliver produceret i USA. Omvendt er der mange danske løsdele i mange amerikanske våben.

Ambassaden har også et sikkerhedskontor. De passer på de ansatte og sørger for, at der ikke kommer ubudne gæster ind på ambassaden. Sikerhedskontoret er ligesom en lille politistation på ambassaden. Hvis man har set eller hørt noget mistænkeligt, kan man altid ringe til sikkerheskontoret.

I gamle dage var der ikke noget sikkerhedskontor. Der var heller ikke noget hegn omkring ambassaden. Desværre er der nogle mennesker, der gerne vil angribe ambassader, og amerikanske ambassader er ingen undtagelse. Derfor har langt de fleste landes ambassader hegn rundt om eller låste døre, så man ikke bare kan komme ind.

På ambassaden i København er der også et miljø- og teknikkontor, hvor medarbejderne arbejder med for eksempel vindmøller og solfangere. Både Danmark og USA er meget interesserede i at bruge mindre olie og kul.

Miljø- og Teknikkontoret havde rigtigt travlt under COP15, der jo foregik i København i december 2009. Vi har en særlig sektion om USA og klimaet. Den er mest på engelsk, men der er mange gode film og links på den.

Ambassaden har også et kontor der står for kontakt til pressen og til danske kultur- og uddannelsesinstitutioner som museer, teatre og skoler.

Vi hjælper tit teatre eller lignende steder med at få kunstnere til Danmark fra USA. Vi tager også ud til skoler og holder foredrag om USA eller får besøg af skoler inde på ambassaden. Det foregår altid på engelsk, så det er oftest først når I kommer i 8. eller 9. klasse eller i gymnasiet at I kommer på besøg på ambassaden.

Nogle gange får vi også nogle rigtigt kloge lærere på besøg fra USA. Så tager de rundt og holder foredrag på danske unversiteter eller hos forskellige organisationer.

Presse- og Kulturkontoret arbejder også med amerikansk kultur. Det kan være alt fra ballet til break dance og fra jazz til hip-hop. For eksempel har vi ret tit dansere fra forskellige genrer i Danmark. Så tager de rundt og laver gæsteundervisning forskellige steder i Danmark. 

Kontoret står også for information til danskerne om, hvad der sker på ambassaden. Det, du læser lige nu, er lavet af informationskonoret, som er en del af Presse- og Kulturkontoret.

Hvis du har et spørgsmål om USA, en kommentar, et forslag til hjemmesiden eller gerne vil på besøg på ambassaden, er det det her kontor, du skal have fat i.

Du kan skrive til os på copenhagenirc@state.gov.

Handelsafdelingen hjælper firmaer fra USA, der gerne vil sælge deres produkter i Danmark.

Ligesom i Danmark er langt de fleste amerikanske firmaer ret små. De har ikke råd til bare at starte et kontor i Danmark uden at vide noget om landet.

Derfor hjælper Handelsafdelingen dem med at finde ud af, om deres produkt overhovedet kan sælges i Danmark.

Handelsafdelingen kan også hjælpe med at finde partnere, så det amerikanske firma kan arbejde sammen med et dansk firma.

Der er mange ting der kommer fra USA. Det kan være alt lige fra bønner til computere. Rosinder, peanuts og appelsiner kommer også tit fra Californien eller Florida.

Næste gang du er på indkøb med dine forældre, kan du jo prøve at se på varerne, hvor de kommer fra. Der vil sikkert være en del varer fra USA.

Hvorfor er det vigtigt med en handelsafdeling?

De fleste lande handler med hinanden. Det gør de, fordi forskellige lande er gode til forskllige ting. Ligesom du måske er god til at tegne, men måske ikke så god til at synge. Til gengæld er din sidemand god til at synge, men ikke så god til at tegne. Så hvis din lærer en dag siger, at I skal lave en sang med tegninger til og opføre den for klassen, så er det bedst, hvis du tegner og din sidekammerat synger. Det er det samme med lande og varer. For eksempel er det ikke så godt at dyrke appelsiner i Danmark. Det er de bedre til i USA, fordi vejret der er varmere. Omvendt er Danmark rigtigt gode til at lave svinekød, der bliver til bacon og flæskesteg. Derfor sælger Danmark svinekød til næsten hele verden.