Sådan arbejder du med dine annoncer

Fejlfinding i forbindelse med annoncer

Indholdsannoncer vises ikke

Hvis der ikke vises annoncer på dit website, efter du har tilføjet AdSense-annoncekoden, skal du først prøve at rydde browserens cache og slette dine cookies, før du prøver at få adgang til dit website igen.

Der er nogle få almindelige årsager til, at annoncerne ikke vises korrekt på dit website, efter at du har foretaget en korrekt tilføjelse af AdSense-koden til dine websider.

Computer- og browserindstillinger

Er JavaScript aktiveret i din browser?

Sørg for, at du har aktiveret JavaScript i din browser – du kan ikke se annoncer uden det! Hvis du har problemer med at se annoncerne, kan du også tjekke, om der skulle være konfliktende JavaScript på dit website, der måske forhindrer visning af annoncer.


Har du installeret et personligt firewallprogram med en funktion, der blokerer for annoncer, eller har du installeret anden software, der blokerer for annoncer?

Et personligt firewallprogram eller software, der blokerer for annoncer, kan medføre, at Google-annoncer ikke vises, eller at dele af annoncen ikke kan ses. Hvis du vil have vist Google-annoncer, skal du deaktivere alle funktioner, der blokerer for annoncer, i din internetsikkerhedssoftware.


Annonceimplementeringsproblemer

Bruger du en HTML-editor?

Hvis du bruger en såkaldt WYSIWYG-HTML-editor, som f.eks. Adobe Dreamweaver eller Microsoft FrontPage, vil du muligvis opleve fejl, hvis du indsætter annoncekoden i en WYSIWYG-visning, som f.eks. i visningerne "Design" eller "Layout". Sørg for at følge vejledningen under Indsæt koden korrekt.. Se også efter, om der er ekstra tags eller ændringer i linjeskiftene, som editoren måske har tilføjet.


Bruger du et indholdsstyringssystem (CMS)?

Hvis du har problemer med at implementere AdSense med et bestemt CMS-system, anbefaler vi, at du søger efter navnet på CMS-systemet (f.eks. Drupal, WordPress) og "AdSense implementering". Du kan også spørge på vores forum, om andre annoncører har fundet løsningen på lignende problemer, eller du kan tage direkte kontakt til din CMS-support.


Svarer koden på din side til koden i din konto?

Sørg for at kopiere koden, nøjagtigt som den vises på din konto, og indsæt den mellem BODY-taggene i din HTML-kode. Sørg for, at du ikke foretager nogen som helst ændringer i kodens linjeskift (f.eks. at du indsætter hele koden som én linje). Ekstra linjeskift kan ødelægge koden og forhindre, at annoncerne bliver vist korrekt.


Har du lige tilføjet koden på den pågældende side?

Der bør blive vist relevante annoncer på dine sider, kort efter du har tilføjet koden, men det kan nogle gange tage op til 48 timer, før der begynder at blive vist annoncer. Det skyldes, at vores webcrawler skal besøge din side og fastslå dens indhold, så vi kan vise målrettede annoncer.


Befinder annoncerne sig inde i indlejrede rammer?

Selvom du selv kan vælge, hvor du vil anbringe annoncerne på dine sider, skal du sørge for at undgå at indbygge annoncekoden i overdrevne DIV-tags eller indlejrede rammer. Afhængigt af dine browserindstillinger kan dine annoncer blive forhindret i at blive vist korrekt, hvis du implementerer din annoncekode på den måde.


Er din side dynamisk genereret?

Hvis du gerne vil implementere AdSense-annoncer på et dynamisk genereret website (f.eks. et website med session-id'er eller sider bag et login), bør du tage et kig på dette indlæg i Hjælp for at få flere oplysninger om, hvordan du modtager målrettede annoncer.


Har du for mange annonceenheder på dit websted?

Vores politikker tillader udgiverne at placere følgende antal annoncer på en webside:

  • Op til tre annonceenheder.
  • Op til tre linkenheder
  • Op til to søgefelter
Hvis du har placeret mere end det tilladte antal annoncer på en webside, vil annoncerne kun blive vist i det tilladte antal annonceenheder.

Bruger du den rigtige annoncestørrelse?

Hvis du bruger et uegnet annonceformat, kan det påvirke dit websites layout. I nedenstående eksempel kan du se, at et kvadrat- eller skyskraberformat vil skubbe indholdet af denne side nedad.


Indholds- og politikrelaterede emner

‎Har du tidligere ansøgt om AdSense-programmet, og er dit websted blevet afvist?

Hvis dit websted tidligere er blevet afvist af AdSense, har vores servere fået besked om ikke at vise annoncer på dit websted. Hvis det pågældende websted (eller et andet websted, der er tilknyttet samme konto), senere er blevet godkendt, kan det tage op til 48 timer, før vores servere bliver opdateret og der begynder at blive vist annoncer på dit websted.


Er programkoden til annoncer placeret på sider med potentielt pornografisk indhold?

Hvis der vises annoncer på visse sider på dit website, men ikke på andre, skal du kontrollere, at programkoden ikke er placeret på sider med pornografisk eller seksuelt indhold. På nuværende tidspunkt viser vi ikke Google-annoncer på websider, som vores automatiske kontekstannonceringssystem har registreret indeholder potentielt pornografisk eller seksuelt indhold.


Har dit websted nogensinde overtrådt en AdSense-politik?

Annoncevisning kan have været deaktiveret på dit websted, fordi det ikke var i overensstemmelse med vores programpolitikker. Hvis det skete, blev der sendt en meddelelse til din AdSense-login-e-mail eller til din kontakt-e-mail, hvis du har angivet en.


Blev din konto anset for at udgøre en risiko for annoncørerne eller for at generere ugyldige klik?

Hvis det blev konstateret, at din konto udgjorde en trussel for annoncørerne, eller den genererede ugyldig aktivitet, er din konto muligvis blevet deaktiveret, så du ikke længere vil kunne se annoncer på dine websteder. Hvis det skete, blev der sendt en meddelelse til din AdSense-login-e-mail eller til din kontakt-e-mail, hvis du har angivet en.


Hvis ingen af ovenstående årsager gælder for dit website, og der stadig ikke vises annoncer på dine sider, kan du gennemgå vores fejlfinding for annoncer for at løse problemet.

Husk at logge ind på din konto for at få en mere tilpasset oplevelse i Hjælp.