Sådan bruger du Chrome

Faner og vinduer

Hurtigere browsing på nettet. Installer Google Chrome

Brug siden Ny fane

Siden Ny fane vises, når du (ja, du gættede rigtigt) åbner en ny fane i Google Chrome. Den er beregnet til at bringe dig til dine foretrukne apps og websites så hurtigt som muligt. Hvis du vil åbne siden Ny fane, skal du klikke på ikonet knappen Ny fane ud for den sidste fane øverst i browservinduet. Du kan også bruge tastaturgenvejene Ctrl+T og ⌘-T (Mac) til at åbne siden.

Apps

Ikonerne for de apps, som du har installeret via Chrome Webshop, vises her. Du skal bare klikke på et ikon for at åbne en app.

Hvis du har installeret apps i Google Chrome på en anden computer, kan du logge ind i Chrome og aktivere synkronisering for automatisk at føje apps til siden Ny fane på den computer, du bruger.

Hvis du vil ændre den måde en app åbnes på, skal du højreklikke på appikonet og vælge "Åbn som en almindelig fane", "Åbn som en fastgjort fane" eller "Åbn i fuld skærm". Du kan se flere indstillinger ved at højreklikke på appen og vælge "Valgmuligheder".

Flyt appikoner

Du kan flytte rundt på appikonerne ved at klikke på ikonerne og trække dem til sektionen "Apps". Du kan også flytte en app, en webside, en mest besøgt eller et bogmærke til en anden appsektion ved at klikke på ikonet og trække det hen til sektionens etiket nederst på siden.

Du kan også flytte en app til en ny sektion. Klik på en app, og træk den ned til bunden af siden. Der vises en ny tom sektion, hvor du kan slippe appen.

Giv en sektion en etiket

Du kan omdøbe en sektion ved at dobbeltklikke på etiketten og skrive det nye navn.

Fjern en app eller et ofte besøgt website

Hvis du vil afinstallere en app i Chrome, skal du højreklikke på appen og vælge Fjern fra Chrome. Der vises en papirkurv med etiketten "Fjern fra Chrome" nederst til højre, når du klikker og trækker en app. Flyt appen til knappen for at afinstallere.

Du kan fjerne en ofte besøgt side ved at klikke og trække miniaturebilledet til "Fjern fra Chrome"-papirkurven. Du kan også fjerne et website ved at klikke på ikonet X øverst til højre i miniaturebilledet.

Mest besøgte

Miniaturer af dine mest besøgte websites vises her. Klik på en miniature for at gå til websitet.

Naviger mellem sektioner

Du kan navigere mellem sektioner ved at klikke på etiketten for sektionen nederst på siden, eller du kan klikke på ikonerne for venstrepil eller højrepil på kanten af siden for at gå til en sektion til venstre eller højre.

Andre enheder og Senest lukkede

  • Hvis du er logget ind på Chrome, skal du klikke på "Andre enheder" for at se de faner, du har åbne på dine mobilenheder eller andre computere.
  • Klik på "Senest lukkede" nederst på siden for at gendanne en lukket fane eller et lukket vindue.

Fortæl os, hvordan vi klarer os - Besvar fem korte spørgsmål om din oplevelse med Hjælp