Sådan bruger du Chrome

Indstillinger for sikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger

Happy Holidays!

Learn how to make the holidays merrier with Google tips from Googlers & friends.

Placeringsdeling

Hvorfor spørger websites efter min placering?

Nogle websites kan bruge oplysninger om din placering til at tilpasse de oplysninger, de viser til dig. Hvis du for eksempel deler din placering med et website, som specialiserer sig inden for restaurantanmeldelser, kan webstedet finindstille sin visning og vise anmeldelser af restauranter i nærheden af dig. Du har fuld kontrol over, om du vil dele din placering med websites.

Google Chrome udleverer aldrig din placering uden din tilladelse. Når du er på et website, som ønsker at anvende oplysninger om din placering, gør Google Chrome dig som standard opmærksom på det ved at vise en meddelelse øverst på siden. Din placering, som fastlægges ved hjælp af trådløse adgangspunkter i nærheden samt din computers IP-adresse, sendes kun til websitet, hvis du klikker på Tillad i meddelelsen.

Hvis du accepterer at dele din placering med websitet, vises ikonet placeringsikon i adresselinjen for at minde dig om, at du har tilladt dette website – eller noget, der er indlejret på websitet såsom et kort – at få adgang til din placering. Hvis du vil have flere detaljer eller rydde placeringstilladelser for websitet, skal du blot klikke på ikonet.

Aktivér eller deaktiver placeringsdeling

  1. Klik på Chrome-menuen Chrome menu på browserens værktøjslinje.
  2. Vælg Indstillinger.
  3. Klik på Vis avancerede indstillinger.
  4. Gå til sektionen "Beskyttelse af personlige oplysninger", og klik på Indstillinger for indhold.
  5. Rul ned til sektionen "Placering" i den dialogboks, der kommer frem. Vælg din standardtilladelse for fremtidige placeringsanmodninger:
    • Tillad, at alle websites kan spore min fysiske placering: Vælg denne valgmulighed for automatisk at tillade, at alle websites får adgang til din placering.
    • Spørg mig, når et website forsøger at spore min fysiske placering: Vælg denne valgmulighed, hvis du ønsker, at Google Chrome skal give dig besked, hver gang et website anmoder om din placering.
    • Tillad ikke, at et hvilket som helst website kan spore min fysiske placering: Vælg denne valgmulighed for automatisk at afvise placeringsanmodninger fra website.

    Klik på Administrer undtagelser for at fjerne tidligere givne tilladelser for bestemte websites.

Bruger du en Chrome-enhed på arbejdet eller i skolen? Din netværksadministrator kan have angivet indstillingerne for placering for dig, og du vil derfor ikke selv kunne ændre dem. Få flere oplysninger om brug af en administreret Chrome-enhed

Sådan fastlægger Google Chrome din placering

Hvis du giver Google Chrome tilladelse til at dele din placering med et website, sender browseren oplysninger om dit lokale netværk til Googles placeringstjenester for at få din omtrentlige placering. Så kan browseren dele din placering med det website, der anmoder om den. De oplysninger om lokale netværk, som bruges af Googles placeringstjenester til at beregne din placering, omfatter oplysninger om synlige WiFi-adgangspunkter, herunder deres signalstyrke, oplysninger om din lokale router samt din computers IP-adresse. Nøjagtigheden samt dækningen for Googles placeringstjenester varierer afhængigt af placering.

Google Chrome gemmer dine placeringsoplysninger, så de nemt kan hentes frem igen. Disse oplysninger opdateres jævnligt. Hvor ofte de opdateres afhænger af ændringer i oplysningerne om dit lokale netværk.

Hvis Google Chrome ikke skal kontakte Googles placeringstjenester, skal du vælge "Tillad ikke, at websites kan registrere min fysiske placering" som standardtilladelse for placeringsanmodninger eller lade være med at klikke på Tillad, når du modtager en placeringsanmodning.

Få flere oplysninger om, hvordan dine oplysninger beskyttes i vores Privatlivspolitik. Du bør også læse privatlivspolitikkerne på de aktuelle websites, før du deler din placering med dem.