Konfiguration af sms/stemme
Du skal konfigurere dit telefonnummer, før du kan modtage koder via sms eller stemmeopkald. Hvis du har en smartphone, kan du downloade en app senere, som giver dig mulighed for at generere koder uden brug af sms eller mobilsignal overhovedet.
Hvis du vil være i stand til at modtage koder, skal du have et mobilselskab, som understøtter sms eller automatiske taleopkald fra Google. Det kan koste almindelig sms-takst.
Sådan konfigurerer du totrinsbekræftelse:
- Log ind på din Google-konto, og gå til siden med indstillinger for totrinsbekræftelse.
- I rullemenuen skal du vælge det land, hvor din telefon er registreret og angive dit telefonnummer i feltet.
- Vælg derefter, om du foretrækker at modtage koderne via sms eller taleopkald. Du kan altid ændre dette senere.
- Angiv dit telefonnummer, og klik derefter på Send bekræftelseskode for at modtage en kode på din telefon. Vi anbefaler, at du bruger et mobilnummer i stedet for et fastnetnumer eller et Google Voice-nummer.
- Angiv koden fra sms'en eller taleopkaldet i feltet, og klik på Bekræft.
- Derefter skal du vælge, om du vil huske den computer, som du bruger. Hvis du markerer feltet, behøver du ikke at angive koden for at logge ind på denne computer i de næste 30 dage. Du skal undlade at markere feltet, hvis du bruger en offentlig computer eller en enhed, som du ikke normalt bruger til at logge ind.
- Klik på Aktiver totrinsbekræftelse for at afslutte processen! Herefter bliver du automatisk sendt til siden med kontoindstillinger.
Hvis du konfigurerer totrinsbekræftelse ved hjælp af sms eller taleopkald, og du også vil være i stand til at generere koder på Android, iPhone eller Blackberry, kan du bruge appen Google Autentificering til at modtage koder, også selvom du ikke har internetforbindelse eller mobilsignal.
Hvis du vil konfigurere dette, skal du udføre konfigurationen af sms/stemme. Gå derefter til siden med indstillinger for totrinsbekræftelse, og klik på Android, Blackberry eller iPhone. Følg derefter vejledningen til din telefontype, som er beskrevet nedenfor.
Hvis du vil slå totrinsbekræftelse til, og du har en smartphone, anbefaler vi, at du bruger appen Google Autentificering – en mobilapplikation, som fås til iPhone, Android- og BlackBerry-enheder, og som kan generere bekræftelseskoder. Applikationen kræver ikke internetforbindelse, mobiltjeneste eller dataabonnement for at generere bekræftelseskoder.
Android-enhederKrav
For at kunne bruge Google Autentificering på din Android-enhed skal du have version 1.5 eller nyere.
Sådan downloader du appen
- Besøg Google Play.
- Søg efter Google Autentificering.
- Download og installer applikationen.
Konfiguration af appen
- Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du udføre konfigurationen af sms/stemme og tilmelde din konto totrinsbekræftelse ved hjælp af dit telefonnummer. Du kan først tilføje appen Google Autentificering, efter du har tilmeldt dig ved hjælp af dit telefonnummer.
- Gå til siden med indstillinger for totrinsbekræftelse på din computer, og klik på Android.
- På din telefon skal du åbne applikationen Google Autentificering.
- Tryk på plusikonet.
- Sådan knytter du din telefon til din konto:
- Med QR-kode: Vælg Scan kontostregkode (etiket 1a). Hvis appen Autentificering ikke kan finde en app med stregkodescanner på din telefon, kan du blive bedt om at downloade og installere en. Hvis du vil installere en stregkodescanner, så du kan afslutte konfigurationsprocessen, skal du trykke på Installer (etiket 2a) og gennemgå installationsprocessen. Når appen er installeret, skal du igen åbne Google Autentificering og rette dit kamera mod QR-koden på din computerskærm.
- Sådan bruger du hemmelig nøgle: Vælg Tilføj konto manuelt (etiket 1b), angiv derefter e-mailadressen for din Google-konto i feltet ud for Angiv kontonavn (etiket 2b). Angiv dernæst den hemmelige nøgle fra din computerskærm i feltet under Angiv nøgle (etiket 2c). Sørg for, at du har valgt at gøre nøglen Tidsbaseret (etiket 2d), og tryk på "Gem".
- For at afprøve om applikationen fungerer, skal du angive bekræftelseskoden fra din telefon (etiket 3) i feltet ud for Kode på din computer og dernæst klikke på "Bekræft".
- Hvis din kode er korrekt, får du vist en bekræftelse. Klik på "Gem" for at fortsætte konfigurationsprocessen. Hvis din kode ikke er korrekt, skal du prøve at generere en ny bekræftelseskode på din telefon og dernæst indtaste den på din computer. Hvis du stadig har problemer, skal du kontrollere, at klokkeslættet på din telefon er korrekt
, eller du kan læse om almindelige problemer.
Krav
Du skal have iOS 3.1.3 eller nyere for at bruge Google Autentificering på din iPhone, iPod Touch eller iPad. Hvis du vil konfigurere appen på din iPhone via en QR-kode, skal du have en 3G-model eller nyere.
Sådan downloader du appen
- Gå til App Store.
- Søg efter Google Autentificering.
- Download og installer applikationen.
Konfiguration af appen
- Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du udføre konfigurationen af sms/stemme og tilmelde din konto totrinsbekræftelse ved hjælp af dit telefonnummer. Du kan først tilføje appen Google Autentificering, efter du har tilmeldt dig ved hjælp af dit telefonnummer.
- Gå til siden med indstillinger for totrinsbekræftelse på din computer, og klik på iPhone.
- På din telefon skal du åbne applikationen Google Autentificering.
- Tryk på plusikonet.
- Klik på Tidsbaseret (etiket 1).
- Sådan knytter du din telefon til din konto:
- Sådan bruger du QR-kode: Klik på "Scan stregkode" (etiket 2a), og ret dernæst dit kamera mod QR-koden på computerskærmen.
- Sådan bruger du hemmelig nøgle: Angiv e-mailadressen til din Google-konto i feltet ud for Konto (etiket 2b). Indtast dernæst den hemmelige nøgle fra computerskærmen i feltet ud for Nøgle (etiket 2c), og tryk på "Afslut" (etiket 2d).
- Hvis du vil afprøve, om applikationen fungerer, skal du angive bekræftelseskoden fra din telefon (etiket 3) i feltet ud for Kode på din computer og dernæst klikke på "Bekræft". Urikonet på din telefon (etiket 4) fortæller dig, hvor lang tid der er tilbage, før bekræftelseskoden udløber, og der genereres en ny.
- Hvis din kode er korrekt, får du vist en bekræftelsesmeddelelse. Klik på "Gem" for at bekræfte. Hvis din kode ikke er korrekt, skal du prøve at generere en ny bekræftelseskode på din telefon og dernæst indtaste den på din computer.. Hvis du stadig har problemer, skal du kontrollere, at klokkeslættet på din telefon er korrekt
, eller du kan læse om almindelige problemer.

Krav
Hvis du vil bruge Google Autentificering på din BlackBerry-enhed, skal du have OS 4.5-6.0. Desuden skal du sørge for, at din BlackBerry-enhed er konfigureret til US English – du kan muligvis ikke downloade Google Autentificering, hvis enheden anvender et andet sprog.
Sådan downloader du appen
Du skal have internetadgang på din BlackBerry-enhed for at downloade Google Autentificering.
- Åbn webbrowseren på din BlackBerry.
- Gå til
http://m.google.com/authenticator - Download og installer applikationen.
Konfiguration af appen
- Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du udføre konfigurationen af sms/stemme og tilmelde din konto totrinsbekræftelse ved hjælp af dit telefonnummer. Du kan først tilføje appen Google Autentificering, efter du har tilmeldt dig ved hjælp af dit telefonnummer.
- Gå til siden med indstillinger for totrinsbekræftelse på din computer
, og klik på Blackberry.
- For at knytte din telefon til din konto skal du åbne menuen i appen Autentificering og vælge Manuel angivelse af nøgle (etiket 1).
- Angiv e-mailadressen til din Google-konto under "Angiv kontonavn" (etiket 2).
- Angiv den hemmelige nøgle fra din computerskærm ud for "Angiv nøgle" (etiket 3), vælg Tidsbaseret i rullemenuen (etiket 4), og tryk på Gem (etiket 5).
- Du kan afprøve, om applikationen fungerer, ved at angive bekræftelseskoden på din telefon (etiket 5) i feltet ud for Kode på din computer og derefter klikke på "Bekræft".
- Hvis din kode er korrekt, får du vist en bekræftelse. Klik på "Gem" for at fortsætte konfigurationsprocessen. Hvis din kode ikke er korrekt, skal du prøve at generere en ny bekræftelseskode på din telefon og dernæst indtaste den på din computer. Hvis du stadig har problemer, skal du kontrollere, at klokkeslættet på din telefon er korrekt
, eller du kan læse om almindelige problemer.
Fortæl os, hvordan vi klarer os - Besvar fem korte spørgsmål om din oplevelse med Hjælp